Autentiske mødelokaler nær Aarhus

– Hold kreative møder i rekreative rammer på Djursland

Hold firmaets næste event, møde eller seminar på Møllerup Gods ved indgangen til Nationalpark Mols Bjerge nær Aarhus.

I får intime og hyggelige mødelokaler og grupperum lige midt i en kulturhistorisk og naturskøn perle centralt i Østjylland. Her vil kreativiteten blomstre, og rammerne er ideelle til fordybelse og fortrolige forhandlinger.

Et firmaevent på Møllerup Gods kan suppleres med nogle af vores andre tilbud, og kan give jeres medarbejdere, kunder og gæster en anderledes og mindeværdig oplevelse, f.eks. jagtrundvisning, foredrag, en tur på hesteryg i det smukke landskab eller en midnatsdrink i skoven. Mulighederne er mange.

I kan også vælge at bruge godset som udgangspunkt for events og teambuilding i Nationalpark Mols Bjerge eller andre steder på Djursland.

Attraktioner i nærheden

Mødelokaler i Hubertus Kroen og mulighed for overnatning

Hubertus Kroen, der ligger lige mellem godsets park og gårdsplads, er ideel til din virksomheds dags- eller døgnmøder, seminarer og teambuilding i smukke og autentiske rammer. Her er dejlig natur, fred og ro samt en idyl og smukke rammer, der ikke findes i storbyen!

Der er flere hyggelige rum til møder og gruppearbejde. Kroen har blandt andet en original krostue med billardbord, en stor swimmingpool, en hyggelig pejsestue og charmerende spisestue samt en sal med plads til 80 personer.
Der er mulighed for overnatning i 16 dobbeltværelser samt evt. ekstra overnatningsplads i godsets tilstødende karlekamre med 2 enkeltsenge i hver.

I bestemmer selv, om I vil have jeres egen kok med og holde omkostningerne nede, eller om vi skal levere fuld service. I skal aldrig dele kroen med andre.

Send forespørgsel

“Vi har benyttet Hubertus Kroen på Møllerup Gods til flere seminarer. Der er god mulighed for både at arbejde mange sammen i plenum og også god mulighed for at arbejde individuelt eller i mindre grupper, da man har hele kroen for sig selv. For os er det også en fordel, at vores kursister kan overnatte på Møllerup. Forplejning og service er rigtig god.”

Vilde firmaevents i Ridehallen eller Køreladen

Møllerup Gods har også mulighed for at arrangere en spektakulær firmafest i et af vores store selskabslokaler. Vi kan lægge gulv på i den store Ridehal, hvorved der kommer en stor fest- eller konferencesal med plads til mange flere. Ridehallen kan bruges til de helt store konferencer, gallamiddage med mange siddende gæster og foredrag eller koncerter med op til 600 gæster.

De samme muligheder finder du i vores gamle Kørelade. Kontakt os for at høre mere om de mange muligheder.

besøg køreladen

DAGSMØDE fra kr. 595,- pr. prs.

Fra. kl. 9.00 – 17.00
Pr. person fra DKK 595,- (min 15 personer)
  • Formiddagskaffe og te
  • Frokostanretning
  • Eftermiddagskaffe og te med kage
  • AV udstyr leveres efter behov (flipover, projekter mv.)
  • Frisk frugt
  • Lokalet til rådighed i 8 timer

DAGSMØDE MED MIDDAG fra kr. 1095,- pr. prs.

Fra. kl.  9.00 – 20.00 
Pr. person fra DKK 1095,- (min. 10 personer) 
  • Formiddagskaffe og te
  • Frokostanretning
  • Eftermiddagskaffe og te med kage
  • 2-retters middag med vin
  • AV udstyr leveres efter behov (flipover, projekter mv.)
  • Frisk frugt
  • Lokalet til rådighed i 11 timer

DØGNMØDE fra kr. 1995,- pr. prs.

Fra. kl.  9.00 – 9.00 
Pr. person fra DKK 1995,- (min. 8 personer. 12 dobbeltværelser og 4 twin-værelser) 
  • Formiddagskaffe og te
  • Frokostanretning
  • Eftermiddagskaffe og te med kage
  • 2-retters middag med vin
  • Aftenkaffe og te
  • Overnatning på Hubertus Kroen
  • Morgenmad
  • AV udstyr leveres efter behov (flipover, projekter mv.)
  • Frisk frugt
  • Lokalet til rådighed i 24 timer