Gourmetoplevelser til Verdensballetten

Verdensballetten på Møllerup Gods er både en fryd for øjet og ganen. Hvert år tilbyder Møllerup Gods Verdensballettens gæster en række kulinariske oplevelser, som kan nydes før og under forestillingen. Om eftermiddagen kan du nyde en picnickurv i godsets park eller en tre-retters balletmenu på Hubertus Kroen. Lokale boder serverer specialiteter og egnsretter fra Djursland.

Forudbestilling af både picnickurv og menu sker sammen med køb af billetter her

Køb billet

Picnickurv i parken

Hvert år kan publikum forudbestille en picnickurv, der kan nydes i Godsets park. Den er fyldt med lækre lokale delikatesser fra Djursland og nydes med et glas vin.

Kurvens indhold er nøje udvalgt og sammensat i samarbejde med den lokale Meny i Rønde. Forudbestilling af både picnickurv sker sammen med køb af billetter her og koster 249 pr. person:

Køb billet & picnickurv

Balletmenu på Hubertus Kroen

Kokken Tommy Friis fra restaurant Fru Larsen tilbereder en udsøgt tre-retters menu serveret med vine, der er specielt udvalgt til menuen. Menuen er sammensat af tidens spændende råvarer. Tommy Friis blev årets kok, mens han var på Mols Kroen. Siden har han sammen med sin hustru kastet sig over Fru Larsen i Langå, hvor han får de flotteste anmeldelser. Balletmenuen skal bestilles i tilkøb til entrebilletten og koster 799,-

Køb billet & balletmenu

Boder med egnsspecialiteter

Lokale producenter fra Djursland sælger drikkevarer og egnsspecialiteter fra små boder i løbet af dagen og aftenen. Du kan eksempelvis købe is, kolde øl, kaffe og Møllerup Products egne fødevarer med hamp.