Verdensballetten 2025
Ballet på Møllerup Gods
Verdensballetten vender tilbage til Møllerup Gods
Vi glæder os over igen at kunne byde Verdensballetten velkommen til Møllerup Gods – omgivet af godsets gule bygninger og den smukke natur på Mols. Fra 2012 til 2019 dannede godset rammen om nogle uforglemmelige sommeraftener med ballet i særklasse, og mange gæster har taget oplevelsen til sig som en kær tradition.
Efter nogle års pause danser Verdensballetten nu igen på Djursland.
Medvirkende
Dansere: Steven McRae, Iana Salenko, Anna Rose O’Sullivan, Astrid Elbo, Sangeun Lee, Gareth Haw, Harris Beattie
Musikere: Niklas Walentin, Alexander McKenzie og Lydia Hoen Tjore
Har du spørgsmål til billetkøb eller tekniske problemer, er du velkommen til at kontakte Billetten på telefon: +45 70 20 20 96.
Information
Møllerup Gods
12.07.2025
18:00
To timer inkl. pause og starter præcist
Gør aftenen fuldendt med en middag før eller efter forestillingen
Gourmetmiddag på Hubertuskroen
Indled aftenen med en udsøgt middag i den stemningsfulde Hubertuskro. Her serveres snacks, forret, hovedret og dessert – alt sammen med tilhørende vinmenu og kaffe. Dørene åbner kl. 16:00.
Pris: 1.095 kr. pr. person
Køb her
Langbordsmiddag i Køreladen
Efter forestillingen kan du nyde en uformel og hyggelig middag i den historiske kørelade fra 1684. Menuen består af forret, hovedret og lidt sødt til kaffen – serveret som social dining.
Pris: 375 kr. pr. person
Køb her
Picnickurv til to i parken
Vil du nyde sommeraftenen i parken, kan du forudbestille en lækker picnickurv fyldt med specialiteter, hjemmelavede tapenader, friskbagt brød og lidt sødt. Inkl. én flaske hvidvin og to flasker vand.
Afhentes mellem kl. 15:00–17:00.
Pris: 495 kr. pr. kurv (til 2 personer)
Køb her
En aften med ballet i verdensklasse
Sommerens forestilling byder på et stjernespækket hold af primaballerinaer og solodansere fra nogle af verdens førende balletkompagnier – kunstnere, man normalt kun oplever på de store internationale scener. På scenen akkompagneres de af prisbelønnede operasangere og klassiske musikere af internationalt format.
Aftenens program er et stemningsfuldt udvalg af højdepunkter fra ballettens verden – fra klassikere som Tornerose, Giselle og Manon til nye koreografier skabt specielt til Verdensballetten.
Tenor og konferencier Jens-Christian Wandt fører publikum gennem programmet med indlevende fortællinger og små anekdoter, som giver forestillingen en personlig og nærværende ramme.
Med Møllerups historiske omgivelser som kulisse og sommervejret som medspiller opstår en unik kunstnerisk oplevelse, hvor natur og kultur smelter sammen i et magisk øjeblik.
Ballet på Møllerup Gods
Praktisk information om forestillingen på Møllerup Gods
Dørene åbnes kl. 15:00. Her vil du kunne hente din forudbestilte picnickurv, købe drikkevarer i baren og nyde stemningen i parken inden forestillingen går i gang.
Husk at medbringe din billet – enten som print eller digitalt.
Har du problemer med dit billetkøb?
Kontakt venligst Billetten på tlf. +45 70 20 20 96.
Praktiske råd
- Husk varm påklædning – et tæppe eller regnslag kan også være en god idé. Paraplyer er ikke tilladt af hensyn til udsynet.
- Det er ikke tilladt at fotografere under forestillingen – tak for din forståelse.
- Der er udendørs toiletter til rådighed i parken.
- Der er gratis parkering i området, men ingen dedikeret handicapparkering. Har du behov for dette, anbefales det at ankomme i god tid.
- Bemærk, at underlaget på området varierer mellem græs, grus og brosten.
- Hunde må ikke medbringes.
Ledsagerordning
Kørestolsbrugere og bevægelseshæmmede kan få gratis adgang for én ledsager ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Kontakt Billetten på tlf. +45 70 20 20 96 for at bestille ledsagerbillet.
Bemærk, at ledsagerbilletter kun tilbydes i udvalgte kategorier.
VIP-oplevelse
Ønsker du en ekstra eksklusiv oplevelse tæt på scenen med udsigt til Møllerups smukke hovedbygning og eftermiddagssolen, tilbyder vi et begrænset antal VIP-billetter. Disse giver adgang til et VIP-bord placeret foran tilskuerrækkerne.
VIP-billetten inkluderer:
- Én plads ved VIP-bord
- Snacks
- Ét glas vin og vand under forestillingen
Pris: 1.295 kr.
Forplejning og bar
Der kan købes drikkevarer i baren, og det er muligt at tilkøbe en lækker middag før eller efter forestillingen – læs mere på billetsiden.
Kontakt Møllerup Gods
Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak
Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine planer.