Åbent Landbrug på Møllerup Gods

Siden 2017 har Møllerup Gods afholdt Åbent Landbrug i september måned. Til Åbent Landbrug byder vi indenfor til en dag, hvor vi præsenterer de mange aktiviteter der foregår på og i naturen omkring Møllerup Gods.

I løbet af dagen, vil du have mulighed for at overvære en række aktiviteter, der til dagligt foregår på Møllerup heriblandt træning af jagthunde og hesteopvisning.

 

Aktiviteter i 2019:

  • Mød Godsejerfamilien
  • Besøg hestestalden og se hesteopvisning
  • Se maskinerne på marken ved Røde Lade
  • Kig indenfor i Gårdbutikken
  • Cafe på Hubertus Kroen
  • Nyd parken
  • Pluk en buket markblomster og hør om bier
  • Hør om planteavl i Danmark
  • Få fif og gode råd til hundetræning
  • Historisk rundvisning
  • 4xTED-talks ved Møllerup virksomheder: om hamp & bæredygtighed fra 4 vinkler

          

Åbent Landbrug handler om at give indsigt i moderne landbrugsdrift og derfor holder vi også en række foredrag, omkring vores arbejde med biodiversitet i landbruget og om hampens mange anvendelsesmuligheder: som fødevare, hudplejeingrediens, medicinalprodukt og fibermateriale ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

Vi holder åbent i Gårdbutikken, hvor du kan købe alle de lækre produkter fra Møllerup Product og så kan du naturligvis nyde et måltid eller en kop kaffe i vores gamle krostue eller gå en tur i den smukke natur omkring Møllerup.

Opdateringer omkring Åbent Landbrug og billetsalg finder du på vores Facebook-side.

Følg os på facebook